Vegansk buddha-skål med peanutsauce

SONY DSC

Mættende og nem buddha-skål med kikærter og tomatsauce. Serveret med ris, peanuts, agurk, salat og vigtigst af alt: peanutsauce.

Kender du det med at køre fast i én bestemt ret, som man gang på gang falder tilbage til, når hjernen står stille? Buddha-skålen er blevet præcis det for os, og vi nyder det hver gang. Herhjemme bliver én bestemt ret bestilt hver gang, jeg spørger min kæreste om ønsker til aftensmaden: “Peanutsauce”, som vi kalder den. Den er en klar favorit, og den kan sagtens spises hver dag i følge min kæreste (mænd er simple nogle gange.) Selvom jeg måske gerne vil have lidt mere variation, er det her virkelig én af de retter, man ikke bliver træt af. Man kan roligt sige, at den er blevet lidt af en klassiker herhjemme.SONY DSC

Opskriften på peanutsauce har jeg haft liggende i lang tid, og jeg må ærligt indrømme, at jeg hverken kan huske hvor den kommer fra eller om jeg selv har lavet om på den. Det kommer nok til at ske nogle gange, da jeg ikke er det mest organiserede menneske, jeg kender (mildt sagt.) Jeg har en plasticfolder, som jeg begyndte at samle opskrifter i, da jeg blev veganer, og det er ved at være nogle måneder siden (syv, juhuu) så nogle af opskrifterne aner jeg ikke, hvor jeg har fået fra. Men den ligger derude på nettet, et eller andet sted. Nu ligger den også her, og det er vel godt nok.

SONY DSC

Der er mange elementer i den her ret, men på én eller anden måde går det hele op i en højere vegansk enhed, og nu bliver jeg helt sulten af at kigge på billederne. Jeg håber, du bliver lige så glad for denne kollageskål, som vi er blevet.

Buddha-skål til 2-3 personer:

Ingredienser:
  • 2 dl hvide ris
  • ½ liter vand
  • 3 fede hvidløg
  • 1 løg
  • 2 dåser kikærter, skyllet
  • 2 dåser tomatpasta a’ 140 g
  • Paprika
  • Hvidløgspulver
  • Salt&peber
Til peanutsauce:
  • ½ glas peanutbutter, ca. 150-200 g (se note)
  • 3 spsk. sukker
  • 2 tsk. soyasauce
  • Saften fra ½ lime
  • 1 dåse kokosmælk, vandet fjernet
  • 2 fed hvidløg, presset med hvidløgspresser
Øvrigt:
  • ½ agurk, skåret i skiver
  • Salatmix eller iceberg, skyllet
  • Peanuts
Fremgangsmåde:
  1. Risene koges.
  2. Snit løg og hvidløg, og svits på panden i et par minutter.
  3. Tilføj tomatpasta og 3 spsk. vand, og bring det i kog.
  4. Tilføj 5 dl vand, kikærter og krydderier, og bring i kog.
  5. Lad det simre i omkring en halv time under jævnlig omrøring, til vandet er kogt ned.
  6. Lav peanutsaucen ved at blande alle ingredienser med opvarmet kokosmælk. Kokosmælken kan varmes i en gryde eller mikroovn, til den simrer.
  7. Byg evt. skålen: Ris, kikærteblanding, salat/agurk/peanuts og peanutsauce henover.

Noter:

  • Peanutbutter: Mængden er upræcis. Jeg plejer at bruge ca. en halv bøtte peanutbutter i almindelig størrelse. Det kan variere lidt, da jeg blander det skiftevis med kokosmælk, til det har den ønskede konsistens. Smag evt. saucen til, og tilføj mere lime, hvis den er for sød eller soyasauce, hvis den er flad.
  • Der er næsten altid rester hos os. Retten kan gemmes i køleskabet i 2 dage og varmes op på en pande eller i mikroovnen. Jeg varmer ris og kikærteblandingen, og resten tilføjer jeg ved servering.
Hvis du har lyst til at følge med i, hvornår jeg lægger nye opskrifter ind, kan du følge mig på Facebook: LunPåPlanter og på Instagram, hvor jeg hedder lunpaaplanter. Skriv gerne en kommentar, og lad mig vide, hvordan det smagte!
Reklamer

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s