Thai-rejÅr med cashewnødder

SONY DSC

Thai-rejÅr med cashewnødder og vilde ris. Denne ret er simpel og hurtig at lave. Den er både cremet, krydret, syrlig og sød, og så inkluderer den ristede karry-cashews. Need I say more.

Højdepunktet ved denne ret er ikke, at den kun kræver simple ingredienser og 30 minutter af din tid, men hvor helt igennem smovsende lækker, den er. Jeg tror fuldt og fast på, at det er svært at sigte forkert, hvis du tilføjer cashewnødder til mad. Altså jeg tænker bredt her. Kan du komme i tanke om noget, der ikke ville smage godt med cashewnødder i? Jeg kan ikke. Det skulle da lige være budding, men who knows? Cashews ligger i hvert fald lige til højrebenet i denne thai-ret, der oprindeligt havde rejer i. Det var dengang, jeg var lille og stadig kunne nyde min mors madlavning hver aften (heldig kartoffel her.) Nu er den blevet vegansk, og jeg må sige, at den er meget tæt på at være min livret, hvis ikke det var for pandekager (evig slikmund over here.)

SONY DSC

De vilde ris tilføjer en lækker nøddeagtig smag, men almindelige ris kan selvfølgelig også bruges. Jeg bruger selv en blanding af hvide og vilde ris, jeg købte i Kiwi. Vidste du, at vilde ris faktisk er en græsart? Så har de altædende alligevel ret i, at veganere spiser græs, men hvis det her er definitionen på det, ser jeg intet problem. Lad mig endelig vide, hvordan det smagte og god fornøjelse med madlavningen!

Thai-rejÅr til to personer:

Ingredienser:
  • 3 dl vilde eller hvide ris (se note)
  • 1 spsk. plantesmør eller margarine
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 rød peber
  • 1 grøn peber
  • 1-2 fed hvidløg, presset med hvidløgspresser
  • 1 dåse flåede tomater (se note)
  • 80 g tomatpasta
  • 1 dåse kokosmælk
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. peber
  • ½ tsk. karry
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. paprika
  • 2 tsk. soyasauce
  • 1 spsk. limesaft
  • Persille til pynt
Til cashewnødder:
  • 180 g rå cashewnødder
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. timian
  • ½ tsk. paprika
  • 1 tsk. salt
  • 1/4 tsk. peber
  • 1 ½ spsk. olivenolie
  • 1 spsk. sirup
Fremgangsmåde:
  1. Forvarm ovnen til 160 grader.
  2. Kog risene efter instrukserne på pakken.
  3. Bland ingredienserne til cashewnødder i en skål, tilføj nødderne og rør rundt. Læg på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist i ovnen i 11-14 minutter, til de er gyldenbrune og dufter. Sæt til side.
  4. Smelt smør og olivenolie på en pande ved middel til høj varme.
  5. Snit pebrene i tynde, lange strimler, og skær hver strimmel over på midten én gang. Steg dem i 3-5 minutter, til de er bløde.
  6. Tilføj hvidløg, flåede tomater og tomatpasta, og steg i et par minutter.
  7. Tilføj kokosmælk, cashews og krydderier.
  8. Lad blandingen simre i 20 minutter ved jævnlig omrøring, til retten er cremet og tyk. Serveres med persille og ris.

Noter:

  • Ris: Jeg bruger disse parboiled og vilde ris, som jeg har købt i Kiwi.
  • Flåede tomater: Hakkede tomater kan også bruges. Du kan eventuelt forsigtigt mase klumperne med en gaffel, lige når det er kommet på panden.
  • Persille: Jeg forstår simpelthen ikke, at jeg glemte det på billedet. Tro mig: det er vigtigt!
Hvis du har lyst til at følge med i, hvornår jeg lægger nye opskrifter ind, kan du følge mig på Facebook: LunPåPlanter og på Instagram, hvor jeg hedder lunpaaplanter. Skriv gerne en kommentar, og lad mig vide, hvordan det smagte!
Reklamer

4 comments

  1. Uhm! Uhm! Jeg lavede det her til aften og det eneste negative var, at jeg lavede for lidt! Total guf! Nemt og lækkert. Tak for en skøn opskrift 🙂
    Jeg kan godt nok ikke tåle kokos, så det blev byttet ud med havredrik og det fungerede superb ❤

    Like

    1. Hej Frederikke.
      Du kan sagtens udelade sirup. Sødmen fra tomaterne skal nok kunne gøre det alene 🙂
      Jeg bruger selv lys sirup, fordi det er det billigste, jeg kan finde.

      Venlig hilsen
      Iben

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s