Nem æblekage med nødder og abrikos

SONY DSC

Nem, sød og fugtig vegansk æblekage med hasselnødder, tørret abrikos og kokosmælk.

Jeg elsker denne kage af flere grunde: Den kræver 11 ingredienser og én skål at lave, og så kan dejen samles på rundt regnet et kvarter. Den har hjulpet mig rigtig godt igennem den første weekend i læseferien. Alle jeg har serveret den for, har helt sikkert godkendt den. Især Stefan, og det er jo altid dejligt, for så føler jeg mig så huslig og voksen. (arrgh) Den sidste og måske bedste grund er, at jeg bliver i godt humør af æblekage. Kan man virkelig forvente det af en æblekage? Det ved jeg ikke. Jeg tror måske, jeg kommer i godt humør af nogle usædvanlige ting. æblekage3.jpg

Da jeg var lille, havde jeg noget lignende denne kage i form af “Ibens æbleboller” med i børnehaven, og så vidt jeg husker, var de et kæmpe hit. Du kan både bage den som en kage eller som dessertboller, men jeg synes nu, der er noget helt specielt ved at skære den første skive af en kage. Så kan man også selv bestemme, hvor stort et stykke man vil have. Hvis du gerne vil lave boller ud af dejen, skal den tages op af skålen med et par skeer og lægges på bagepladen. Dejen er meget fugtig, så det nemmeste er at forme “bollerne” med skeen, når klatterne ligger på bagepapiret. Bolle-udgaven bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Vegansk æblekage med abrikos og nødder

Ingredienser:
  • 75 g plantesmør eller margarine
  • 90 g sukker
  • 1½ dl kokosmælk
  • 2 æbler, skrællede og groftrevne
  • ½ dl havregryn
  • 50 g tørrede abrikoser, hakket til små stykker
  • 50 g hasselnøddekerner, hakket til små stykker
  • 300 g hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 chia-æg (3 spsk. chiafrø + 4 spsk. vand blandet i et glas og stillet i blød i 5 minutter)
  • ½ spsk. perlesukker
Fremgangsmåde:
  1. Forvarm ovnen til 175 grader.
  2. Pisk smør/margarine blødt med en elpisker ved middelhastighed i ca. 1 minut.
  3. Tilføj sukker, og pisk videre, til massen er cremet og lys, ca. 3-4 minutter.
  4. Tilføj kokosmælk, og rør sammen med en gaffel.
  5. Tilføj æbler, havregryn, abrikoser og hasselnøddekerner, og saml med gaflen.
  6. Forbered chia-ægget som anvist ovenfor.
  7. Tilføj bagepulver og 100 g. mel ad gangen, og saml forsigtigt dejen efter hver gang.
  8. Tilføj chia-ægget til dejen, og rør rundt med gaflen, til det er fordelt.
  9. Smør en brødform med plantesmør/margarine, og læg dejen heri.
  10. Drys med perlesukker.
  11. Bag midt i ovnen i 50-60 minutter, til toppen er lysebrun.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s