Vegansk pad thai med røget tofu

SONY DSC

Vegansk nuddelret med grøntsager, sursødsauce og røget tofu. Serveret med sesamfrø og peanuts.

På det seneste har jeg følt en enorm trang til flere farver i min mad, og trangen til thai-mad har været der længere end på det seneste, så forestil dig lige min begejstring, da jeg satte tænderne i denne simple og farverige pad thai (som forresten kan laves på under 30 minutter!)

Jeg har eksperimenteret med røget tofu mere end et par gange, men til min store fortvivlelse har jeg aldrig rigtig kunnet få smagen til at passe ind nogen steder. Før nu. Røget tofu og pad thai passer sammen som gærflager på… Vel næsten al vegansk mad? Det passer sammen, og tahin-marinaden giver tofuen et ekstra løft, som virkelig er værd at nævne. Det bedste ved denne ret? Jeg kan nævne tre ting:

  • Den mætter rigtig godt (blandt andet på grund af tofuen)
  • Den er let at lave (hvis du har en foodprocessor til spidskålen… At rive spidskål på et rivejern er en anelse trættende, selvom det godt kan lade sig gøre)
  • Den smager fantastisk (men det er jo også thai-mad, vi snakker om)

SONY DSC

Det smarte ved denne ret er, hvor nemt den kan tilpasses! Kan du ikke lide broccoli? Lav måske lidt sjælesøgning for at finde ud af hvorfor, men ellers kan du smide noget squash i i stedet. Har du ikke lyst til nudler? Server retten med ris. Føler du dig ekstra fancy? Prøv at toppe denne ret med min peanut-sauce fra opskriften på vegansk buddha-skål. Det rykker. Held og lykke med madlavningen! Lad mig meget gerne vide, hvad du synes. Nu til opskriften:

Vegansk pad thai til 2 personer:

Ingredienser:
  • 2 spsk. olivenolie, delt
  • 250 g røget tofu, hakket i tern (fx. den her)
  • 1 spsk. tahin uden salt
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 rød peber, skåret i små strimler
  • 1 broccolihoved, hakket i små buketter
  • 200 g spidskål, blendet i foodprocessor eller revet på rivejern
  • 3 forårsløg, hakket (kun den nederste del)
  • 2 fed hvidløg, presset med hvidløgspresser
  • Salt og peber
  • Ønsket mængde fuldkornsnudler eller risnudler
Til sursødsauce:
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. tomatpasta
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. soyasauce
  • 2 tsk. olivenolie
Toppings:
  • Sesamfrø
  • Peanuts
Fremgangsmåde:
  1. Steg tofu-ternene på en stor pande i 1 spsk. olivenolie ved medium til høj varme, til de er brune (5 til 10 min.)
  2. Skru ned på medium varme, og tilføj tahin og salt.
  3. Steg videre i et par minutter, til tahinen har klæbet sig fast til tofuen.
  4. Stil til side på en tallerken.
  5. Tør panden af med køkkenrulle, så den kan bruges igen.
  6. Hak broccoli, rød peber og forårsløg som beskrevet ovenover, og blend eller riv spidskålen (det er nemmere at blende end at rive.)
  7. Steg alle grøntsager udover hvidløg på panden i 1 spsk. olivenolie ved medium til høj varme, til de er bløde (5 til 10 min.)
  8. Lav saucen ved at blande alle ingredienser og røre rundt med en gaffel.
  9. Tilbered nudlerne efter anvisningen på pakken.
  10. Tilføj hvidløg til blandingen på panden, og steg videre i et par minutter.
  11. Smag til med salt og peber, men vær opmærksom på, at tofuen er meget salt i forvejen.
  12. Tilføj tofu, sauce og nudler til blandingen, og steg videre på medium varme, til nudlerne hænger sammen med blandingen.
  13. Server med sesamfrø og peanuts.
HVIS DU HAR LYST TIL AT FØLGE MED I, HVORNÅR JEG LÆGGER NYE OPSKRIFTER IND, KAN DU FØLGE MIG PÅ FACEBOOK: LUNPÅPLANTER OG PÅ INSTAGRAM, HVOR JEG HEDDER LUNPAAPLANTER. SKRIV GERNE EN KOMMENTAR, OG LAD MIG VIDE, HVORDAN DET SMAGTE!
Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s